Kroniske mavesmerter – hvornår skal du kontakte kirurgen?

Kroniske mavesmerter – hvornår skal du kontakte kirurgen?

Mavesmerter er en af de hyppigste årsager til kontakt med sundhedsvæsenet og en stor del af voksne oplever mavesmerter i løbet af et år. De rapporterede andele varierer meget mellem undersøgelser, fordi definitioner og metoder er forskellige [1]. De fleste forløb er ufarlige og selvbegrænsende, men kroniske eller tilbagevendende smerter bør altid udredes. Denne artikel hjælper dig med at forstå, hvornår symptomer kræver akut hjælp, almen praksis – eller henvisning til en kirurg.

---

Hvad regnes som "kroniske" mavesmerter?

Mavesmerter kaldes i klinisk praksis ofte kroniske, når de har stået på eller er kommet igen gennem mindst 3 måneder. Der findes ikke én fælles international definition, og grænsen varierer mellem retningslinjer og studier. Rom-kriterierne fra Rome Foundation er den mest brugte ramme til at afgrænse funktionelle mave-tarm-lidelser, men de indeholder ikke en generel tidsdefinition af kroniske mavesmerter [2]. De adskiller sig fra akutte smerter, som typisk har et tydeligere startpunkt. Er du i tvivl om, hvad næste skridt kan være, har EndoCap et symptomtjek med overblik over mulige næste trin.

---

De hyppigste årsager

Funktionelle/gastrointestinale:

• Irritabel tarm (IBS) – hyppig, men den rapporterede forekomst varierer markant med de anvendte Rom-kriterier, land og undersøgelsesmetode [3]
• Funktionel dyspepsi
• Forstoppelse

Organiske mave-tarmsygdomme:

• Galdesten og galdestensanfald
• Divertikelsygdom og divertikulitis
• Inflammatorisk tarmsygdom – Crohn og colitis ulcerosa
• Coeliaki
• Mavesår og Helicobacter pylori
• Brok (lyske-, navle- eller arbrok)
• Adhærencer efter tidligere operation
• Kronisk pankreatitis
• Endometriose
• Maligne tilstande (tyktarmskræft, mavekræft, ovariekræft)

---

Alarmsymptomer ("red flags")

Følgende bør altid føre til hurtig lægeundersøgelse og ofte henvisning til kirurg eller akut udredning. Listen er en klinisk sammenfatning fra vores praksis. Den britiske guideline NICE NG12 peger blandt andet på synkebesvær, og på vægttab kombineret med øvre mavesmerter, refluks eller dyspepsi hos personer på 55 år og derover, som grund til henvisning i kræftpakke (anbefaling 1.2.1) [4]. Danske forløb følger Sundhedsstyrelsens kræftpakker:

• Utilsigtet vægttab, som du ikke selv kan forklare
• Blod i afføringen eller sort, tjæreagtig afføring
• Synkebesvær eller smerter ved synkning (se artikel)
• Vedvarende opkastninger
• Nattevækninger pga. smerter
• Feber sammen med smerter
• Voksende klump i maven
• Familiær disposition for tarm- eller mavekræft
• Førstegangssymptomer efter 50-årsalderen
• Jernmangelanæmi uden anden forklaring

---

Hvornår er det en kirurgisk problemstilling?

Du bør overveje henvisning til en kirurg ved:

1. Smerter i højre øvre kvadrant med kvalme efter fed mad → mistanke om galdesten
2. Smerter i venstre nedre kvadrant med feber/forhøjet CRP → divertikulitis
3. Smerter i højre nedre kvadrant med kvalme og let feber → appendicitis
4. Mavesmerter + ændret afføringsmønster efter 50-årsalderen → koloskopi
5. Lokale smerter ved en synlig udbuling → brok
6. Smerter ved endetarmen – se smerter ved endetarmen

Den britiske BSG-retningslinje for IBS anbefaler en trinvis tilgang, hvor diagnosen kan stilles klinisk uden unødige undersøgelser, når der ikke er alarmsymptomer, og hvor henvisning til specialist overvejes ved manglende effekt af førstelinjebehandling [5]. Retningslinjen omhandler kun IBS og er ikke direkte overført til dansk praksis.

---

Hvad sker der ved en kirurgisk udredning?

På klinikken starter vi altid med en grundig samtale og objektiv undersøgelse. Afhængigt af symptomer kan udredningen omfatte:

• Blodprøver (inkl. CRP, hæmoglobin, leverprøver, lipase, fæces-calprotectin)
• Ultralyd af abdomen
• Gastroskopi eller koloskopi
• CT- eller MR-scanning ved behov
• Anorektal undersøgelse ved smerter eller blødning fra endetarmen

Ved kolorektal kræft er stadiet ved diagnosen tæt knyttet til prognosen, og screening nedsætter både forekomst og dødelighed [6]. Overlevelsen er markant bedre, når sygdommen findes, mens den stadig er lokaliseret, end når den er spredt til andre organer. Præcise overlevelsestal afhænger af opgørelse, land og periode, og de kan ikke overføres til den enkelte patient. Din læge eller den behandlende afdeling kan give dig de tal, der gælder for din situation.

---

Behandling og opfølgning

Behandlingen afhænger fuldstændigt af årsagen – fra livsstil og kost ved funktionelle tilstande til medicinsk og kirurgisk behandling ved organiske sygdomme. Mange kroniske mavesmerter kan lindres markant, men det forudsætter en korrekt diagnose.

Spørgsmål om henvisning, dækning og pris afklares med klinikken eller egen læge før forløbet; se kontakt.

---

Referencer

1. Sperber AD, et al. Worldwide prevalence and burden of functional gastrointestinal disorders. Gastroenterology 2021;160(1):99–114.
2. Drossman DA. Functional gastrointestinal disorders: history, pathophysiology, clinical features, and Rome IV. Gastroenterology 2016;150(6):1262–79. PMID: 27144617 (baggrund om funktionelle mave-tarm-lidelser; indeholder ikke en generel tidsdefinition af kroniske mavesmerter)
3. Lovell RM, Ford AC. Global prevalence of and risk factors for irritable bowel syndrome: a meta-analysis. Clin Gastroenterol Hepatol 2012;10(7):712–21.
4. NICE Guideline NG12. Suspected cancer: recognition and referral. National Institute for Health and Care Excellence, opdateret 2023.
5. Vasant DH, et al. British Society of Gastroenterology guidelines on the management of irritable bowel syndrome. Gut 2021;70(7):1214–40.
6. Brenner H, Kloor M, Pox CP. Colorectal cancer. Lancet 2014;383(9927):1490–1502. DOI: 10.1016/S0140-6736(13)61649-9. PMID: 24225001
7. SEER Cancer Stat Facts. Colorectal Cancer – relativ femårsoverlevelse efter SEER-stadie, data 2016–2022. National Cancer Institute, USA.

---

Læs også

Bugspytkirtelbetændelse (pankreatitis) · Mavesår · Kronisk tarmbetændelse (IBD)

---

Læs også

Oppustet mave (meteorisme)