Er åreknuder farlige? Det korte svar
Skrevet og fagligt gennemgået af Bahir Hadi, speciallæge i kirurgi, PhD
Er åreknuder farlige? Det korte svar – og hvornår du skal være opmærksom
"Er åreknuder farlige?" er et af de hyppigste spørgsmål, vi møder i klinikken. Det korte svar: åreknuder er normalt ikke livstruende, men de er udtryk for en kronisk venesygdom, hvor tilstanden hos nogle forværres over tid. Ubehandlet kan den give hudforandringer, sår og i nogle tilfælde blødning eller blodpropper, men forløbet varierer fra person til person. Her er hvad du bør vide – og hvornår du skal reagere.
Det korte svar
Åreknuder (varicer) er udtryk for kronisk venøs insufficiens – veneklapperne lukker dårligt, blodet løber baglæns og presser venen ud af form. I sig selv er det ikke en akut tilstand, og de fleste lever med åreknuder uden alvorlige konsekvenser.
Men ubehandlet udvikler tilstanden sig hos en stor del af patienterne, og den kan over år give:
- Kroniske hudforandringer (pigmentering, venøst eksem)
- Venøse bensår (ulcus cruris venosum)
- Overfladiske blodpropper (tromboflebit)
- Blødning fra en sprængt åreknude
Når åreknuder bliver behandlingskrævende
Internationale retningslinjer (SVS/AVF/AVLS 2022) anbefaler behandling ved [1]:
- C2 med symptomer: synlige åreknuder + tunge ben, hævelse, kramper eller kløe
- C3: hævelse omkring anklen
- C4: hudforandringer (pigmentering, eksem, lipodermatosklerose)
- C5–C6: helede eller aktive venøse bensår
Med andre ord: så snart der er symptomer eller hudforandringer, bør du vurderes med duplex-ultralyd. Om der skal behandles, afhænger af fundene og dine gener. Behandling lindrer symptomer og kan hele sår hurtigere, men det er ikke dokumenteret, at den forebygger forværring hos alle.
De reelle risici ved ubehandlede åreknuder
1. Venøse bensår I britiske befolkningsopgørelser ses aktive (åbne) bensår uanset årsag hos omkring 1,5-3 ud af 1.000 personer, stigende til cirka 20 ud af 1.000 blandt personer over 80 år [2]. Tallene dækker alle aktive bensår, ikke kun sår med venøs årsag. Sårene heler langsomt, recidiverer hyppigt og koster i Danmark hundreder af millioner i sundhedsudgifter. Behandling af dokumenteret refluks, for eksempel med endovenøs laser (EVLT), indgår i forebyggelsen hos relevante patienter, men det er ikke en garanti mod sår [3].
2. Overfladisk tromboflebit En øm, rød, hård vene kan være en årebetændelse (tromboflebit), altså en blodprop i en overfladisk vene. Den er ofte godartet, men i opgørelser af patienter, der blev udredt for årebetændelse, havde en del samtidig en dyb venetrombose ved diagnosen [4]. Derfor bliver benet ofte skannet.
3. Blødning Sprængte åreknuder kan bløde kraftigt, fordi venetrykket er højt. Det stopper med kompression og elevation, men er en akut situation, der kræver lægekontakt.
4. Forværring over tid I Edinburgh Vein Study viste 57,8 % af 334 deltagere med truncale åreknuder eller allerede eksisterende kronisk venøs insufficiens progression over gennemsnitligt 13,4 år. Det blev i studiet udtrykt som 4,3 % årligt. Blandt 270 deltagere, der havde åreknuder uden kronisk venøs insufficiens ved begyndelsen, udviklede 31,9 % kronisk venøs insufficiens under opfølgningen. Tallene kan ikke anvendes som en fast årlig individuel risiko for alle med CEAP C2 [5]. Tallene beskriver en gruppe over tid og kan ikke forudsige forløbet hos den enkelte. Behandling kan lindre gener, men observationsdata som disse viser ikke, at behandling stopper progression.
Hvornår er det IKKE farligt?
- Karsprængninger (teleangiektasier) uden andre symptomer
- Små åreknuder uden gener eller hudforandringer
- Graviditetsåreknuder, der svinder efter fødslen (læs åreknuder under graviditet)
Disse tilfælde kan observeres og evt. behandles kosmetisk med skleroterapi.
Røde flag – søg læge straks
Ring til akuttelefonen (1813 i Region Hovedstaden, ellers den lokale lægevagt) eller mød op i akutmodtagelsen ved:
- Pludselig, kraftig hævelse i ét ben med smerter (mistanke om DVT)
- Akut åndenød eller brystsmerter (mulig lungeemboli – ring 112)
- Kraftig blødning fra en åreknude, der ikke stopper med kompression
- Et åbent sår på benet, der ikke vil hele
- Rød, varm, øm og hård vene med almen sygdomsfølelse
Hvad skal du gøre nu?
Hvis du har synlige åreknuder med symptomer, hudforandringer eller hævelse, bør du udredes med duplex-ultralyd. Undersøgelsen er ikke-invasiv, tager kort tid og viser, om der er bagvedliggende refluks, der bør vurderes med henblik på behandling.
På Kirurgen.dk udreder vi og behandler efter lægehenvisning med endovenøs laser (EVLT). Læs også behandling af åreknuder og pris.
Referencer
- Gloviczki P, Lawrence PF, Wasan SM, et al. The 2022 SVS/AVF/AVLS clinical practice guidelines for the management of varicose veins of the lower extremities. Part I. Duplex scanning and treatment of superficial truncal reflux. J Vasc Surg Venous Lymphat Disord 2023;11(2):231–261.e6. DOI: 10.1016/j.jvsv.2022.09.004. PubMed
- Nelson EA, Adderley U. Venous leg ulcers. BMJ Clin Evid 2016;2016:1902.
- Gohel MS, et al. A randomized trial of early endovenous ablation in venous ulceration (EVRA). N Engl J Med 2018;378(22):2105–14.
- Decousus H, et al. Superficial venous thrombosis and venous thromboembolism: a large, prospective epidemiologic study. Ann Intern Med 2010;152(4):218–24.
- Lee AJ, et al. Progression of varicose veins and chronic venous insufficiency in the general population in the Edinburgh Vein Study. J Vasc Surg Venous Lymphat Disord 2015;3(1):18–26. PMID: 26993676