Kirurgen

Menu

Kronisk Diaré

Af /

Kronisk Diaré

kronisk diarrá
kronisk diarré

1. Definition og Beskrivelse

I Danmark defineres kronisk diaré som en tilstand, hvor man har løs eller vandig afføring (typisk type 5–7 på Bristol-skalaen) mere end tre gange dagligt, og hvor tilstanden har varet i mere end 4 uger.

Det skelnes ofte mellem:

  • Funktionel diaré: Hvor der ikke kan findes en fysisk sygdom (f.eks. irritabel tyktarm).
  • Organisk diaré: Hvor der er en påviselig sygdom i tarmen eller kroppen (f.eks. inflammation eller malabsorption).

2. Symptomer

Udover selve den hyppige og løse afføring, kan ledsagesymptomerne variere afhængigt af årsagen:

  • Generelle symptomer: Oppustethed, mavesmerter, øget luftafgang, kvalme.
  • Alarmsymptomer (Kræver hurtig udredning):
    • Ufrivilligt vægttab.
    • Blod i afføringen (synligt eller sort/tjæreagtigt).
    • Natlig diaré (man vågner af afføringstrang – dette er sjældent ved funktionelle lidelser).
    • Feber.
    • Pludselig ændring i afføringsmønster hos personer over 50 år.

3. Årsager (Ætiologi)

Årsagerne er mange, men i dansk almen praksis er de hyppigste kategorier:

  • Irritabel tyktarm (IBS – Irritable Bowel Syndrome): Den absolut hyppigste årsag. En forstyrrelse i tarmens funktion uden synlig sygdom.
  • Inflammatorisk tarmsygdom (IBD): Morbus Crohn og Colitis Ulcerosa.
  • Malabsorption (Manglende optagelse af fødeemner):
    • Cøliaki (Glutenallergi).
    • Laktoseintolerans.
    • Galdesyremalabsorption (ofte overset årsag).
  • Medicinbivirkninger: Metformin (diabetes), antibiotika, syrepumpehæmmere (PPI), NSAID, kemoterapi.
  • Infektioner: Sjældnere ved kronisk diaré i Danmark, men Clostridioides difficile (efter antibiotika) og parasitter som Giardia lamblia (efter rejser) forekommer.
  • Mikroskopisk kolitis: En betændelsestilstand, der især rammer ældre kvinder, hvor tarmen ser normal ud ved kikkertundersøgelse, men biopsier viser inflammation.
  • Endokrine sygdomme: Forhøjet stofskifte (Hyperthyreose) eller diabetes (diabetisk enteropati).
  • Kræft: Tyk- eller endetarmskræft (Især relevant ved alder > 50 år).

4. Patofysiologi

Mekanismen bag diaré inddeles typisk i fire typer. Ofte er der tale om en kombination:

  1. Osmotisk diaré: Dårligt absorberede stoffer forbliver i tarmen og trækker vand til sig via osmose. (F.eks. ved laktoseintolerans eller brug af afføringsmidler). Ophører typisk ved faste.
  2. Sekretorisk diaré: Tarmvæggen udskiller aktivt væske og elektrolytter, eller absorberer dem ikke. (F.eks. ved toksiner, galdesyremalabsorption eller visse tumorer). Ophører ikke ved faste.
  3. Inflammatorisk/Eksudativ diaré: Skade på tarmslimhinden medfører udsivning af slim, blod og proteiner samt nedsat absorption. (F.eks. ved Crohn’s eller Colitis Ulcerosa).
  4. Motilitetsbetinget diaré: Tarmen bevæger sig for hurtigt, så vand ikke når at blive absorberet. (F.eks. ved IBS eller forhøjet stofskifte).

5. Udredning i Danmark

Udredningen starter typisk hos den praktiserende læge og kan fortsætte hos en speciallæge i mave-tarm-sygdomme (gastroenterolog).

Trin 1: Anamnese (Sygehistorie)

  • Debut, varighed, hyppighed, konsistens, natlig afføring.
  • Rejser, medicinliste, alkoholforbrug.
  • Arvelighed (især IBD, cøliaki og tarmkræft).

Trin 2: Objektiv undersøgelse

  • Palpation af maven (udfyldninger, ømhed).
  • Rektaleksploration (mærke efter tumorer i endetarmen).

Trin 3: Laboratorieprøver (Standardpakke)

  • Blodprøver: Hæmoglobin (blodmangel), CRP (infektionstal), TSH (stofskifte), HbA1c (diabetes), elektrolytter, samt screening for cøliaki (Transglutaminase-antistof).
  • Afføringsprøver:
    • F-Calprotectin: En meget vigtig markør i Danmark. Er den lav, taler det stærkt imod inflammatorisk tarmsygdom (IBD). Er den høj, skal patienten ofte videre til kikkertundersøgelse.
    • Eventuelt dyrkning for patogene tarmbakterier og parasitter (især ved rejsehistorik).
    • F-Hb (test for usynligt blod) bruges primært ved mistanke om kræft.

Trin 4: Specialundersøgelser

Hvis basisprøverne giver mistanke om organisk sygdom, eller hvis symptomerne vedvarer uforklarligt (især hos >45-50 årige), henvises til:

  • Koloskopi: Kikkertundersøgelse af tyktarmen med biopsier (også selvom slimhinden ser normal ud, for at udelukke mikroskopisk kolitis).
  • Gastroskopi: Kikkertundersøgelse af mavesæk/tolvfingertarm (biopsi for cøliaki).
  • SeHCAT-scanning: Undersøgelse for galdesyremalabsorption.

6. Behandling

Behandlingen retter sig altid mod den underliggende årsag.

  • Ved Cøliaki: Livslang glutenfri diæt.
  • Ved Laktoseintolerans: Laktosefri/fattig diæt.
  • Ved IBD (Crohn’s/Colitis): Antiinflammatorisk medicin (binyrebarkhormon, biologiske lægemidler).
  • Ved Infektioner: Evt. antibiotika (hvis relevant, mange går over af sig selv).
  • Ved Galdesyremalabsorption: Medicin der binder galdesyre (f.eks. Colestyramin).
  • Ved Medicinbivirkninger: Seponering eller skift af præparat.

Ved Funktionel Diaré / Irritabel Tyktarm (IBS-D):

Når alvorlig sygdom er udelukket, er behandlingen symptomatisk:

  1. Kostændringer: “Low FODMAP”-diæten er evidensbaseret og bruges meget i Danmark (ofte i samråd med diætist).
  2. Fiber: Loppefrøskaller (Husk/Sylliflor) med eller uden kalk kan samle afføringen ved at binde væske.
  3. Stop-medicin: Loperamid (Imodium) kan bruges ved behov, men med forsigtighed for ikke at skabe forstoppelse.

 

 

 

Referenceliste: Kronisk Diaré
 
1. Definition, Klassifikation og Diagnostik
  1. Definition af Kronisk Diaré og Alarmsymptomer:
    • Kilde: Schiller, L. R. (2017). Chronic diarrhea. Current Opinion in Gastroenterology, 33(1), 19–24.
    • Link: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27893444/
    • Understøtter: Definitionen på varighed (mere end 4 uger), og listen over alarmsymptomer (vægttab, natlig diaré, blod i afføringen), der kræver hurtig udredning for organisk sygdom.
  2. Definition og Kriterier for Irritabel Tyktarm (IBS-D):
    • Kilde: Lacy, B. E., Mearin, M. A., & Chang, L. (2016). Bowel Disorders. Gastroenterology, 150(6), 1393–1407.e5.
    • Link: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27144627/
    • Understøtter: Klassifikationen af IBS som den hyppigste funktionelle årsag til diaré (IBS-D) og adskillelsen fra organisk diaré.
  3. Rolle og Betydning af Fækalt Calprotectin (F-Calprotectin):
    • Kilde: Mosli, M. H., Feagan, B. G., & Dulai, P. S. (2015). Fecal calprotectin in the diagnosis and management of inflammatory bowel disease. Expert Review of Gastroenterology & Hepatology, 9(4), 485–493.
    • Link: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25557761/
    • Understøtter: Brugen af F-Calprotectin som en vigtig markør i udredningen, især for at differentiere mellem inflammatorisk tarmsygdom (IBD) og funktionelle lidelser.
2. Patofysiologi, Årsager og Behandling
  1. De Fire Patofysiologiske Mekanismer (Osmotisk, Sekretorisk, Inflammatorisk, Motilitetsbetinget):
    • Kilde: Fine, K. D., & Schiller, L. R. (1999). AGA technical review on the evaluation and management of chronic diarrhea. Gastroenterology, 116(6), 1464–1486.
    • Link: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/10356396/
    • Understøtter: Beskrivelsen af de fire hovedmekanismer bag kronisk diaré og de underliggende årsager (f.eks. osmotisk ved laktoseintolerans; inflammatorisk ved IBD).
  2. Galdesyremalabsorption (BAM) og Diagnostik (SeHCAT-scanning):
    • Kilde: Vijayvargiya, P., & Camilleri, M. (2019). Bile acid malabsorption: Diagnostic and treatment approaches. Mayo Clinic Proceedings, 94(7), 1324–1331.
    • Link: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31272583/
    • Understøtter: Inklusionen af Galdesyremalabsorption (BAM) som en vigtig årsag, samt brugen af SeHCAT-scanning (eller lignende test) til diagnostik og behandling med galdesyrebinder.
  3. Low FODMAP-diæten i Behandlingen af IBS-D:
    • Kilde: Altobelli, E., Latella, G., & D’Ovidio, E. (2017). Low-FODMAP Diet Improves Symptoms of Irritable Bowel Syndrome. Nutrients, 9(12), 1269.
    • Link: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29165381/
    • Understøtter: Anvendelsen af Low FODMAP-diæten som en evidensbaseret kostændring for funktionel diaré/IBS-D efter udelukkelse af organisk sygdom.

Scroll to Top