Symptomer på blodprop i benet (DVT)
Symptomer på blodprop i benet (DVT): Hvornår skal du reagere akut?
Blodprop i benet – medicinsk dyb venetrombose (DVT) – er en alvorlig tilstand, hvor en blodprop dannes i de dybe vener, oftest i læggen eller låret. Tilstanden rammer ~1 ud af 1.000 voksne årligt i Danmark og er farlig, fordi proppen kan løsne sig og vandre til lungerne (lungeemboli) [1]. Tidlig genkendelse redder liv.
De klassiske symptomer
Klassisk DVT giver:
- Hævelse af ét ben (sjældent begge) – ofte hele læggen eller hele benet
- Smerte eller ømhed i læggen, særligt ved bevægelse og berøring
- Varme og rødme i det hævede område
- Spændt, blank hud og synlige overfladiske vener
- En følelse af "tunghed" og kramper
- Ofte begynder symptomerne gradvist over timer til dage – ikke pludseligt som ved en muskelskade
Op til 50 % af DVT-tilfælde forløber uden klassiske symptomer og opdages først, når lungeemboli optræder [2]. Derfor er klinisk mistanke vigtig.
Lungeemboli – ring 112
Hvis blodproppen løsner sig og vandrer til lungerne, opstår lungeemboli med:
- Pludselig åndenød, ofte uden anstrengelse
- Brystsmerter, ofte forværret ved dyb indånding
- Hoste, evt. blodigt opspyt
- Hurtig puls (> 100)
- Besvimelse eller pludseligt blodtryksfald
- Angst og en følelse af "noget er galt"
Ved disse symptomer – ring 112 straks. Lungeemboli er en livstruende akut tilstand.
Wells-score: risikovurdering
Lægen bruger ofte Wells-score for DVT til at vurdere sandsynligheden [3]:
| Kriterie | Point |
|---|---|
| Aktiv kræft | 1 |
| Lammelse eller gipset ben | 1 |
| Immobilisering > 3 dage / kirurgi < 4 uger siden | 1 |
| Lokal ømhed langs dybt venesystem | 1 |
| Hævelse af hele benet | 1 |
| Lægomkreds > 3 cm større end på modsatte ben | 1 |
| "Pitting" ødem (kun) på det berørte ben | 1 |
| Tidligere DVT | 1 |
| Synlige overfladiske vener (ikke-varicer) | 1 |
| Alternativ diagnose mindst lige så sandsynlig | –2 |
≥ 2 point = DVT sandsynlig → akut D-dimer + ultralydsskanning. < 2 point = DVT usandsynlig → D-dimer som første trin.
Risikofaktorer
- Immobilisering: lange flyrejser, sengeleje, gips
- Nylig operation (især hofte/knæ, mave)
- Cancer og kræftbehandling
- Graviditet og barsel (5–6 × øget risiko)
- P-piller, hormonbehandling
- Tidligere DVT
- Arvelig trombofili (faktor V Leiden, protein C/S-mangel)
- Overvægt og rygning
- Åreknuder og venøs insufficiens øger risikoen, særligt for overfladisk tromboflebit, der i 6–25 % af tilfældene udvikler sig til DVT [4]
Forveksling: hvad er det IKKE?
DVT forveksles ofte med:
- Muskelskade: opstår pludseligt under aktivitet, ofte med "knæk"
- Lægkramper: kortvarige, går over – se kramper i læggen
- Bagerlcyste-ruptur: pludselig læg-smerte, ofte med kendt knæproblem
- Cellulitis/rosen: rødme + feber, men oftere afgrænset
- Kronisk venøs insufficiens: gradvis hævelse, oftest begge ben
Ved tvivl: gå til lægen samme dag – DVT er en udelukkelsesdiagnose, der kræver D-dimer + ultralydsskanning.
Behandling
DVT behandles med antikoagulation (blodfortyndende medicin) i mindst 3 måneder [5]:
- DOAC (apixaban, rivaroxaban) er førstevalg for de fleste
- LMWH (lavmolekylært heparin) i 5 dage + warfarin er alternativ
- LMWH alene ved kræft, graviditet eller svær nyreinsufficiens
Behandlingsvarighed afhænger af årsag, recidivrisiko og blødningsrisiko. Ved provokeret DVT (efter operation) ofte 3 måneder; ved uprovokeret eller cancerassocieret DVT længere – ofte livslangt.
Post-trombotisk syndrom – senkomplikationen
Op mod 20–50 % af DVT-patienter udvikler post-trombotisk syndrom: kronisk hævelse, tyngde, smerter og hudforandringer i det berørte ben [6]. Det er reelt en sekundær kronisk venøs insufficiens med samme spektrum af komplikationer som primære åreknuder.
Kompressionsstrømpe klasse 2 i mindst 2 år efter DVT reducerer risikoen markant.
Sammenfattende
| Symptom | Reaktion |
|---|---|
| Ensidig hævelse + smerte i læg | Akut lægekontakt samme dag |
| Smerte + åndenød + brystsmerter | Ring 112 |
| Begge ben hævede, svinder over natten | Udred for venøs insufficiens |
| Øm, rød, hård vene | Mistanke om tromboflebit |
Hvis du har haft DVT, bør du udredes for kronisk venøs sygdom hos en speciallæge i karkirurgi.
Referencer
- Heit JA. Epidemiology of venous thromboembolism. Nat Rev Cardiol 2015;12(8):464–74.
- Cohen AT, et al. Venous thromboembolism (VTE) in Europe. Thromb Haemost 2007;98(4):756–64.
- Wells PS, et al. Evaluation of D-dimer in the diagnosis of suspected deep-vein thrombosis. N Engl J Med 2003;349(13):1227–35.
- Decousus H, et al. Superficial venous thrombosis and venous thromboembolism: a large, prospective epidemiologic study. Ann Intern Med 2010;152(4):218–24.
- Stevens SM, et al. Antithrombotic therapy for VTE disease: CHEST guideline 2021. Chest 2021;160(6):e545–e608.
- Kahn SR, et al. The post-thrombotic syndrome: evidence-based prevention, diagnosis and treatment strategies. Lancet 2014;383(9920):880–8.