Barretts øsofagus

Barretts øsofagus er en tilstand, hvor den normale flerlagede pladeepitel-slimhinde i den nederste del af spiserøret er erstattet af en kirtelepitel-slimhinde (tarmtype, intestinal metaplasi). Forandringen er en konsekvens af kronisk syrepåvirkning – typisk efter mange års gastroøsofageal reflukssygdom (GERD) – og er den vigtigste kendte risikofaktor for udvikling af adenokarcinom i spiserøret.

Selve risikoen for kræftudvikling er lav. I en landsdækkende dansk kohorte med 11.028 patienter med nyopdaget Barretts øsofagus fulgt i perioden 1992-2009 var den årlige risiko for adenokarcinom i spiserøret 0,12 % (95 % CI 0,09-0,15) [6]. Tallet er estimatet fra netop den kohorte og med det patientgrundlag, ikke en universel risiko for alle med Barretts øsofagus, men risikoen er reel, og derfor er der i Danmark veldefinerede anbefalinger for udredning, opfølgning og behandling. Denne artikel beskriver, hvordan vi på Kirurgen.dk arbejder med Barretts øsofagus. De enkelte anbefalinger er knyttet til deres egen kilde undervejs: den danske behandlingsvejledning fra DSGH, senest revideret i 2016 [1], og den europæiske ESGE-guideline fra 2023 [2]. Hvor vi nævner britisk praksis, henviser vi til NICE NG231 [7], som sammen med ESGE 2023 har afløst den ældre BSG-guideline [3].

Hvad er Barretts øsofagus?

Spiserørets slimhinde er normalt lyserød og dækket af pladeepitel. Ved Barretts øsofagus ses i stedet en laksefarvet, fløjlsagtig slimhinde, der vokser opad fra overgangen mellem spiserør og mavesæk (Z-linjen). Den definitive diagnose stilles ved endoskopi + biopsi:

• Endoskopisk: synlig kolumnær slimhinde, der strækker sig ≥ 1 cm proksimalt for den gastroøsofageale overgang.
• Histologisk: påvisning af specialiseret intestinal metaplasi med bægerceller.

Begge kriterier skal være opfyldt, før diagnosen "Barretts øsofagus" stilles [1,3].

Prague C&M-klassifikation

Udbredelsen beskrives ved Prague C&M-klassifikationen, hvor:

• C = den cirkumferentielle (rundtgående) længde af det metaplastiske segment i cm.
• M = den maksimale længde målt fra Z-linjen til den øverste tunge af metaplasi i cm.

Eksempelvis betyder C2M5, at de nederste 2 cm er rundtgående dækket af Barrett-slimhinde, og at den længste tunge går op til 5 cm. Klassifikationen er afgørende for, hvor ofte patienten skal følges.

Hvem er i risiko?

Barretts øsofagus ses hyppigst hos voksne med flere af følgende risikofaktorer [1,3]:

• Kronisk refluks-symptomer i ≥ 5 år (halsbrand, sure opstød)
• Alder ≥ 50 år
• Mandligt køn
• Hvid (europid) etnicitet
• Central overvægt (æbleform)
• Aktuel eller tidligere tobaksrygning
• Førstegradsslægtning med Barretts øsofagus eller adenokarcinom i spiserøret

Den danske retningslinje angiver, at man kan gastroskopere patienter med flere af ovenstående risikofaktorer, men understreger, at screening ikke har vist sikker effekt på kræftoverlevelsen og derfor ikke anbefales direkte i internationale vejledninger [1]. Generel populations-screening anbefales ikke.

Symptomer – og hvorfor diagnosen ofte er tilfældig

Barretts øsofagus giver i sig selv ingen specifikke symptomer. De fleste patienter henvises til gastroskopi pga. typiske refluks-symptomer:

• Halsbrand bag brystbenet
• Sure opstød (regurgitation)
• Synkebesvær (dysfagi)
• Kronisk hoste, hæshed eller astmalignende gener

Alarm-symptomer, der skal udløse hurtig gastroskopi, omfatter [1,3]:

• Synkebesvær eller smerter ved synkning
• Uforklarligt vægttab
• Blodopkast eller sort afføring (se også vores artikel om sort afføring (melæna))
• Kronisk anæmi uden anden forklaring
• Vedvarende opkastning

Udredning – Seattle-protokollen

Når Barrett-slimhinden er erkendt ved endoskopi, er biopsi-strategien afgørende for at undgå at overse dysplasi eller tidlig kræft.

Den danske retningslinje og ESGE anbefaler Seattle-biopsiprotokollen [1,2]:

1. Målrettede biopsier fra alle synlige uregelmæssigheder (knuder, sår, farveændringer). Brug Paris-klassifikationen til at beskrive form og højde.
2. 4-kvadrant-biopsier hver 2 cm gennem hele Barrett-segmentet (hver 1 cm hvis kendt dysplasi).
3. Biopsier sendes i separate, mærkede beholdere efter niveau.
4. Anvendelse af højopløselig endoskopi (HD-WLE) og virtuel kromoendoskopi (NBI eller tilsvarende) øger detektionen af dysplasi og bør være standard [1,2].

Histologien vurderes af patolog med gastroenterologisk subspeciale, og fund af dysplasi skal altid bekræftes af en anden patolog før behandling iværksættes [1,3].

Opfølgning – afhænger af segmentlængde og dysplasi

Opfølgningen herunder følger den danske kliniske retningslinje fra DMCG/DECG, version 3.0, fagligt godkendt januar 2025 [1]. Det danske forløb starter med en ny gastroskopi efter 6 måneders dobbeltdosis PPI, som skal tage højde for, at de første biopsier kan have ramt forkert; først derefter fastlægges det videre interval. ESGE-guidelinen fra 2023 [2] bruger samme princip om segmentlængde og dysplasi, men opererer med lidt andre grænser: ingen kontrol ved segment under 1 cm, hvert 5. år ved 1 til under 3 cm, hvert 3. år ved 3 til under 10 cm og henvisning til ekspertcenter ved 10 cm eller mere. Den konkrete plan lægges altid af den behandlende afdeling. Hovedlinjerne i det danske program er:

Fund	Anbefalet opfølgning
Cylinderepitel uden bægerceller, uden dysplasi	Ny gastroskopi efter 6 måneders dobbeltdosis PPI; er der fortsat ingen bægerceller, kan forløbet afsluttes
Intestinal metaplasi med bægerceller, uden dysplasi	Ny gastroskopi efter 6 måneders dobbeltdosis PPI; herefter kontrol hvert 3. år ved langt segment (≥ 3 cm) og hvert 5. år ved kort segment (< 3 cm)
Patienter over 75 år	Fortsat kontrol vurderes individuelt
Epitelforandring, uvist om dysplasi eller reaktiv	Ny gastroskopi efter 6 måneders dobbeltdosis PPI; vurdering ved mindst to patologer med øvre GI-ekspertise
Lavgradig dysplasi (LGD) bekræftet af to patologer	Ny gastroskopi efter 6 måneder; endoskopisk behandling (ablation eller EMR) på højtspecialiseret afdeling, derefter kontrol efter 6 måneder og siden 1, 3 og 5 år
Højgradig dysplasi (HGD) eller tidlig kræft	Endoskopisk resektion (EMR/ESD) på højtspecialiseret afdeling; kontrol efter 3 og 6 måneder og siden 1, 2, 3, 4, 5, 7 og 10 år

Den danske retningslinje kræver, at al dysplasi og alle uafklarede epitelforandringer vurderes af mindst to patologer med øvre gastrointestinal ekspertise, og at dysplastisk Barretts øsofagus behandles og kontrolleres på højtspecialiseret afdeling [1].

Behandling

1. Optimal syrehæmning

Alle patienter med Barretts øsofagus skal behandles med protonpumpehæmmer (PPI) i tilstrækkelig dosis til at kontrollere refluks-symptomer og holde slimhinden uden synlig esofagit [1,3]. PPI reducerer sandsynligvis – men eliminerer ikke – risikoen for dysplasi-progression.

Læs mere om syrehæmning og livsstil i vores artikel om GERD / mavesyre-reflux.

2. Livsstilsændringer

De samme tiltag som ved GERD anbefales:

• Vægttab ved overvægt
• Rygestop
• Hævet hovedgærde og ingen måltider de sidste 2–3 timer før sengetid
• Reduktion af alkohol, kaffe og kendte triggere

3. Endoskopisk behandling af dysplasi og tidlig kræft

Når der påvises dysplasi eller intramukosalt karcinom, er behandlingen i dag endoskopisk og foregår på ekspertcentre [1,2,3]:

• Endoskopisk mucosaresektion (EMR) eller endoskopisk submucosaresektion (ESD) af synlige læsioner – både diagnostisk og terapeutisk.
• Radiofrekvensablation (RFA) af det resterende Barrett-segment for at fjerne risikoen for nye dysplastiske foci.
• Eventuelt kryoterapi som alternativ til RFA.

Ved højgradig dysplasi og T1a-adenokarcinom anbefaler internationale retningslinjer endoskopisk behandling frem for øsofagektomi hos egnede patienter. Anbefalingen bygger på observationsstudier og guidelinevurderinger, ikke på randomiserede sammenligninger af de to strategier. Behandlingsresultatet afhænger af forandringens udbredning og af, om den kan fjernes helt [2,3].

4. Antirefluks-kirurgi

Antirefluks-kirurgi (typisk laparoskopisk fundoplikatio) anbefales ikke rutinemæssigt som kræftforebyggelse ved Barretts øsofagus [1,3]. Indgrebet kan overvejes hos patienter med vedvarende refluks-symptomer trods optimal medicinsk behandling, eller ved volumen-refluks som PPI ikke kan håndtere.

Hvornår skal du henvises?

Som patient bør du tale med din egen læge om henvisning til gastroskopi, hvis du har:

• Refluks-symptomer i mere end 5 år sammen med flere risikofaktorer (alder, mandligt køn, overvægt, rygning, familiehistorie).
• Alarm-symptomer som beskrevet ovenfor – uanset alder.
• Tidligere fund af Barretts øsofagus uden plan for opfølgning.

På Kirurgen.dk udfører vi oral gastroskopi og nasal gastroskopi (se nasal vs. oral gastroskopi). Hvilken metode der er relevant, og hvordan besøget tilrettelægges, aftales konkret. Spørgsmål om henvisning, dækning og pris afklares med klinikken eller egen læge før forløbet; se kontakt.

Prognose

For den enkelte patient med Barretts øsofagus uden dysplasi er den årlige risiko for udvikling af adenokarcinom lav. Den absolutte årlige risiko for adenokarcinom var 0,12 % (95 % CI 0,09-0,15) i en dansk landsdækkende kohorte med 11.028 patienter og median 5,2 års opfølgning. Estimatet gælder på gruppeniveau og kan ikke anvendes som individuel prognose. Risikoen er højere ved dysplasi. 0,12 % svarer til 1,2 tilfælde pr. 1.000 personår, og incidensestimatet blev beregnet efter eksklusion af kræft diagnosticeret inden for det første år [6]. Estimatet må ikke overføres til bekræftet lav- eller højgradig dysplasi, og du bør ikke fravælge anbefalet kontrol alene på grundlag af dette gruppetal. Risikoen er højere ved lange segmenter og ved påvist dysplasi. Strukturerede opfølgningsprogrammer har til formål at fange dysplasi eller tidlig kræft på et stadium, hvor endoskopisk behandling kan være kurerende. En egentlig mortalitetsgevinst ved overvågning er ikke endeligt afklaret i randomiserede studier [1,2,3,4].

Det vigtigste budskab er, at Barretts øsofagus ikke er det samme som kræft – men en tilstand, der skal følges struktureret. Med god syrehæmning, fornuftig livsstil og det aftalte kontrolprogram er prognosen for langt de fleste patienter god.

Vil du have undersøgt din refluks?

Har du langvarige refluks-symptomer, alarm-symptomer eller en allerede kendt Barrett-diagnose, der mangler opfølgning, er du velkommen til at kontakte klinikken for tidsbestilling. Spørgsmål om henvisning, dækning og pris afklares med klinikken eller egen læge før forløbet; se kontakt.

Vi har også samlet en kort patientvejledning om Barretts øsofagus med praktisk information om gastroskopi, kontrolforløb og forberedelse.

---

Ofte stillede spørgsmål om Barretts øsofagus

Hvilke symptomer giver Barretts øsofagus?

Barretts øsofagus giver i sig selv ingen specifikke symptomer. De fleste opdages tilfældigt ved gastroskopi udført på grund af langvarig refluks – halsbrand, sure opstød, synkebesvær eller kronisk hoste. Alarm-symptomer som synkebesvær, uforklarligt vægttab, blodopkast eller sort afføring skal altid udredes hurtigt.

Er Barretts øsofagus det samme som kræft?

Nej. Barretts øsofagus er en forstadie-tilstand, hvor risikoen for adenokarcinom er let øget. Den absolutte årlige risiko for adenokarcinom var 0,12 % (95 % CI 0,09-0,15) i en dansk landsdækkende kohorte med 11.028 patienter og median 5,2 års opfølgning. Estimatet gælder på gruppeniveau og kan ikke anvendes som individuel prognose. Risikoen er højere ved dysplasi. 0,12 % svarer til 1,2 tilfælde pr. 1.000 personår, og incidensestimatet blev beregnet efter eksklusion af kræft diagnosticeret inden for det første år [6]. Estimatet må ikke overføres til bekræftet lav- eller højgradig dysplasi, og du bør ikke fravælge anbefalet kontrol alene på grundlag af dette gruppetal. Langt de fleste patienter udvikler aldrig kræft, og struktureret kontrol fanger evt. dysplasi på et stadium, hvor det kan behandles endoskopisk.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen kræver både gastroskopi, hvor lægen ser den karakteristiske laksefarvede slimhinde ≥ 1 cm over Z-linjen, og biopsi med histologisk påvisning af specialiseret intestinal metaplasi. Biopsierne tages efter Seattle-protokollen: 4 biopsier hver 2 cm + målrettede biopsier fra synlige uregelmæssigheder.

Hvor ofte skal jeg til kontrol?

Det afhænger af segmentets længde og om der er dysplasi (efter den danske DMCG-retningslinje fra 2025 [1]):

• Første skridt for alle: ny gastroskopi efter 6 måneders dobbeltdosis PPI
• Intestinal metaplasi uden dysplasi, kort segment (< 3 cm): hvert 5. år
• Intestinal metaplasi uden dysplasi, langt segment (≥ 3 cm): hvert 3. år
• Ingen bægerceller ved den nye gastroskopi: forløbet kan afsluttes
• Lavgradig dysplasi: endoskopisk behandling på højtspecialiseret afdeling, kontrol efter 6 måneder og siden 1, 3 og 5 år
• Højgradig dysplasi/tidlig kræft: endoskopisk resektion på højtspecialiseret afdeling, kontrol efter 3 og 6 måneder og siden 1, 2, 3, 4, 5, 7 og 10 år

Hvilken behandling tilbydes?

Alle patienter får protonpumpehæmmer (PPI) i tilstrækkelig dosis og rådgivning om livsstil (vægttab, rygestop, hævet hovedgærde). Ved bekræftet dysplasi eller intramukosal kræft tilbydes endoskopisk behandling (EMR/ESD + RFA) på ekspertcenter. Antirefluks-kirurgi anbefales ikke rutinemæssigt som kræftforebyggelse.

Kan Barretts øsofagus forsvinde?

Selve den metaplastiske slimhinde forsvinder ikke spontant, men kan behandles bort med radiofrekvensablation (RFA) ved dysplasi. PPI og livsstilsændringer bremser progression, men eliminerer ikke risikoen helt – derfor anbefales fortsat kontrol.

Hvordan foregår gastroskopien?

Varigheden afhænger af fund og af, hvad der skal tages prøver fra. Undersøgelsen udføres i lokalbedøvelse af svælget, og beroligende medicin vurderes sammen med dig. Du møder fastende efter den konkrete faste-instruks, du får fra klinikken. Læs vores patientvejledning om gastroskopi og nasal vs. oral gastroskopi for praktiske detaljer.

Hvornår skal jeg henvises?

Tal med din egen læge om henvisning, hvis du har refluks-symptomer i mere end 5 år kombineret med risikofaktorer (alder > 50, mandligt køn, overvægt, rygning, familiehistorie med Barretts eller spiserørskræft), eller hvis du har alarm-symptomer. Spørgsmål om henvisning, dækning og pris afklares med klinikken eller egen læge før forløbet; se kontakt.

---

Læs også

• Mavesyre-reflux (GERD)
• Eosinofil øsofagitis (EoE)
• Helicobacter pylori og mavesår
• Synkebesvær (dysfagi)
• Sort afføring (melæna)
• Nasal vs. oral gastroskopi

---

Kilder

1. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) / Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelcancer Gruppe (DECG). Klinisk retningslinje: Behandling af Barretts øsofagus, version 3.0. Fagligt godkendt 28. januar 2025, administrativt godkendt 12. marts 2025. Retningslinjen er den, DSGH aktuelt henviser til. dmcg.dk (PDF)
2. Weusten BLAM, Bisschops R, Dinis-Ribeiro M, et al. Diagnosis and management of Barrett esophagus: European Society of Gastrointestinal Endoscopy (ESGE) Guideline. Endoscopy 2023;55(12):1124–1146. DOI: 10.1055/a-2176-2440. PubMed Aktuel europæisk guideline for diagnostik, overvågning og endoskopisk behandling af Barretts øsofagus.
3. Fitzgerald RC, di Pietro M, Ragunath K, et al. British Society of Gastroenterology guidelines on the diagnosis and management of Barrett's oesophagus. Gut 2014;63(1):7–42. DOI: 10.1136/gutjnl-2013-305372. PubMed Historisk britisk retningslinje. BSG opdaterer den ikke længere og henviser i dag til ESGE 2023 [2] og NICE NG231 [7], som tilsammen udgør den britiske referenceramme.
4. Shaheen NJ, Falk GW, Iyer PG, et al. Diagnosis and Management of Barrett's Esophagus: An Updated ACG Guideline. Am J Gastroenterol 2022;117(4):559–587. DOI: 10.14309/ajg.0000000000001680. PubMed Amerikansk retningslinje med den anførte årlige progressionsrisiko ved Barrett uden dysplasi.
5. Sharma P, Dent J, Armstrong D, et al. The development and validation of an endoscopic grading system for Barrett's esophagus: the Prague C&M criteria. Gastroenterology 2006;131(5):1392–1399.
6. Hvid-Jensen F, Pedersen L, Drewes AM, Sørensen HT, Funch-Jensen P. Incidence of adenocarcinoma among patients with Barrett's esophagus. N Engl J Med 2011;365(15):1375-1383. DOI: 10.1056/NEJMoa1103042. PubMed Landsdækkende dansk kohorte; årlig risiko for adenokarcinom 0,12 % (95 % CI 0,09-0,15).
7. National Institute for Health and Care Excellence (NICE). Barrett's oesophagus and stage 1 oesophageal adenocarcinoma: monitoring and management. NICE guideline NG231, 2023. nice.org.uk/guidance/ng231 Britisk retningslinje for overvågning og behandling; anvendt her som britisk kontekst, ikke som dansk anbefaling.

Artiklen er fagligt gennemgået af speciallæge i kirurgi Dr. Bahir Hadi, Kirurgen.dk, Charlottenlund.