Patientvejledning / Kikkertundersøgelser
Forskel på endoskopi, gastroskopi og koloskopi
Endoskopi er paraplybegrebet, gastroskopi er den øvre kikkertundersøgelse, og koloskopi er den nedre. Her er sammenligningen, så du ved, hvad lægen mener.
Forskel på endoskopi, gastroskopi og koloskopi
Endoskopi, gastroskopi og koloskopi forveksles tit, og det er forståeligt — alle tre er kikkertundersøgelser, og terminologien kan virke teknisk. Den enkleste måde at huske det på er, at endoskopi er paraplyord for alle undersøgelser, hvor lægen kigger ind i kroppen med et bøjeligt kamera, mens gastroskopi og koloskopi er to specifikke endoskopier af henholdsvis den øvre og nedre del af mave-tarmkanalen.
Det korte svar
| Undersøgelse | Hvad kigger man på? | Hvor sættes skopet ind? |
|---|---|---|
| Endoskopi | Paraplybegreb for alle kikkertundersøgelser | Mund, næse, endetarm, lille snit i huden |
| Gastroskopi | Spiserør, mavesæk og tolvfingertarm | Mund eller næse |
| Koloskopi | Hele tyktarmen og overgangen til tyndtarmen | Endetarm |
| Sigmoideoskopi | Endetarm og nederste del af tyktarmen | Endetarm |
Endoskopi — det store paraplybegreb
Endoskopi betyder bogstaveligt "at se ind". Det dækker enhver undersøgelse, hvor lægen fører et bøjeligt skop med kamera ind i kroppen. Begrebet omfatter både:
- Øvre endoskopi (gastroskopi) af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm
- Nedre endoskopi (koloskopi og sigmoideoskopi) af tyktarmen
- Bronkoskopi af luftvejene
- Cystoskopi af urinblæren
- ERCP af galde- og bugspytkirtelgangene
- Laparoskopi (kikkertkirurgi) gennem små snit i bugvæggen
Når lægen siger, at du skal til en endoskopi, vil hen normalt præcisere, hvilken type det er. Står der bare "endoskopi" på en henvisning til mavetarmkanalen, refererer det oftest til en gastroskopi eller koloskopi.
Gastroskopi — den øvre kikkertundersøgelse
Gastroskopi er en kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og første del af tolvfingertarmen. Den udføres oftest via munden (oral gastroskopi) i let beroligelse og varer 5–10 minutter. Vi tilbyder også den skånsomme nasale variant gennem næsen, hvor du kan tale og trække vejret normalt under undersøgelsen.
Typiske grunde til gastroskopi:
- vedvarende halsbrand eller sure opstød
- synkebesvær eller smerter i øvre mave
- mistanke om mavesår, Helicobacter pylori eller cøliaki
- blodmangel uden anden forklaring
Koloskopi — den nedre kikkertundersøgelse
Koloskopi er en kikkertundersøgelse af hele tyktarmen og overgangen til tyndtarmen. Den udføres via endetarmen, oftest med beroligende og smertestillende medicin, og varer 20–30 minutter. Forberedelsen er mere omfattende end ved gastroskopi: 3–4 dages skånekost og en grundig udrensning af tarmen dagen før.
Typiske grunde til koloskopi:
- blod i afføringen eller jernmangel
- vedvarende ændring i afføringsmønster
- mavesmerter, oppustethed
- mistanke om inflammatorisk tarmsygdom
- screening eller kontrol efter polypper eller tarmkræft
Sigmoideoskopi — den korte koloskopi
Sigmoideoskopi er en mindre udgave af koloskopien, hvor kun de nederste 60 cm af tyktarmen (sigmoideum og rectum) undersøges. Den kræver kun et engangslavement og ingen beroligende medicin, og du kan køre selv hjem bagefter. Den bruges, når symptomerne tyder på, at problemet sidder lavt — for eksempel ved frisk blod i afføringen eller mistanke om hæmorider og polypper i den nederste tarm.
Hvilken undersøgelse skal jeg have?
Det afgør lægen ud fra dine symptomer. Som tommelfingerregel:
- symptomer fra øvre mave, halsbrand, synkebesvær → gastroskopi
- symptomer fra nedre mave, blod i afføring, ændret afføringsmønster → koloskopi eller sigmoideoskopi
- alarmsymptomer eller screening efter tidligere fund → ofte begge
Bliver du henvist til "endoskopi", så ring til klinikken og spørg, hvilken specifik undersøgelse der er planlagt — så ved du, hvordan du skal forberede dig.
Læs videre
- Patientvejledning til koloskopi
- Skånekost før koloskopi, dag-for-dag madplan
- Koloskopi bivirkninger og hvornår du skal reagere
- Hvor lang tid tager en koloskopi i alt