Slim i afføringen
Slim i afføringen: Hvornår er det normalt — og hvornår skal du udredes?
Tarmen producerer naturligt 3–5 ml slim i døgnet til at smøre afføringen og beskytte slimhinden [1]. Synligt slim i afføringen kan derfor være helt normalt, men en pludselig stigning, slim med blod eller slim med ændret afføringsmønster bør altid afklares — særligt hos voksne over 40 år.
Hvad er tarmslim?
Slimet (mucin) udskilles af bægerceller i tarmens slimhinde og danner et beskyttende lag mod bakterier, syre og fordøjelsesenzymer. Mængden øges naturligt ved:
- Forstoppelse (langsommere passage = mere slim)
- Diarré (akut udskillelse for at beskytte slimhinden)
- Dehydrering
- Graviditet
Almindelige (godartede) årsager
| Årsag | Typiske tegn |
|---|---|
| Irritabel tarm (IBS) | Slim + oppustethed, vekslende afføring, mavesmerter der bedres efter toiletbesøg |
| Hæmorider | Slim + frisk rødt blod, evt. fremfald, kløe |
| Analfissur | Slim + smerter ved afføring, lille blødning |
| Kronisk forstoppelse | Slim omkring hård afføring |
| Mave-tarm-infektion | Akut slim + diarré, evt. feber — typisk Salmonella, Campylobacter, Shigella |
Alvorlige årsager der kræver hurtig udredning
Slim i afføringen kan også være et tidligt tegn på:
- Inflammatorisk tarmsygdom (IBD) — colitis ulcerosa og Morbus Crohn debuterer ofte med slim + blod + diarré.
- Tarmpolypper — særligt store villøse adenomer kan udskille store mængder slim.
- Tarmkræft — slim + blod + ændret afføringsmønster i >6 uger er et alarmsymptom.
- Divertikulitis — slim + smerter i venstre side + feber.
- Rektal prolaps — kontinuerligt slim/lækage.
Hvornår skal du søge læge?
Kontakt egen læge inden for kort tid ved:
- Slim + synligt blod i afføringen
- Slim med ændret afføringsmønster i mere end 4 uger (hyppigere, løsere, tyndere)
- Slim + utilsigtet vægttab
- Slim + mavesmerter eller natlige smerter
- Alder >50 år uden tidligere udredning
- Familiær disposition til tarmkræft eller IBD
Sådan udredes slim i afføringen
- Anamnese og afføringsdagbog — frekvens, konsistens (Bristol-skala), blod, smerter.
- Afføringsprøver — F-calprotectin (skelner IBS fra IBD), F-Hb (immunokemisk blodtest), evt. dyrkning og parasitter.
- Blodprøver — CRP, hæmoglobin, ferritin, leukocytter.
- Koloskopi — guldstandard ved alarmsymptomer, alder >50 år eller forhøjet calprotectin/F-Hb [2].
- Sigmoideoskopi — kan være tilstrækkelig ved isolerede rektale symptomer.
Behandling
Behandlingen afhænger fuldstændig af årsagen:
- IBS: kostomlægning (FODMAP), fiberregulering, evt. spasmolytika.
- Hæmorider: kostfibre, elastikbehandling, evt. operation.
- IBD: medicinsk behandling hos gastroenterolog (5-ASA, immunmodulerende).
- Polypper: polypektomi ved koloskopi.
- Tarmkræft: kirurgi i samarbejde med onkologisk afdeling.
Behandling på Kirurgen.dk
Vi tilbyder hurtig udredning med koloskopi og sigmoideoskopi under den offentlige sygesikring. Læs også vores artikler om blødning fra endetarmen og tarmpolypper.
Referencer
- Johansson MEV, Sjövall H, Hansson GC. The gastrointestinal mucus system in health and disease. Nat Rev Gastroenterol Hepatol 2013;10(6):352–61.
- Rao SSC, Bharucha AE, Chiarioni G, et al. Anorectal disorders. Gastroenterology 2016;150(6):1430–42.
- Lacy BE, Mearin F, Chang L, et al. Bowel disorders (Rome IV). Gastroenterology 2016;150(6):1393–407.
- Vasen HFA, et al. Revised guidelines for the clinical management of Lynch syndrome. Gut 2013;62(6):812–23.