Slim i afføringen

Slim i afføringen: Hvornår er det normalt - og hvornår skal du udredes?

Tarmen producerer naturligt slim hver dag, som smører afføringen og beskytter slimhinden; den præcise mængde er ikke fastlagt i mennesker [1]. Små mængder synligt slim kan derfor forekomme uden underliggende sygdom. Nyopstået, vedvarende eller ledsaget slim, for eksempel slim med blod eller slim sammen med et ændret afføringsmønster, vurderes ud fra det samlede kliniske billede. Alder alene udløser ikke automatisk en bestemt undersøgelse.

---

Hvad er tarmslim?

Slimet (mucin) udskilles af bægerceller i tarmens slimhinde og danner et beskyttende lag mod bakterier, syre og fordøjelsesenzymer. Mængden øges naturligt ved:

• Forstoppelse (langsommere passage = mere slim)
• Diarré (akut udskillelse for at beskytte slimhinden)
• Dehydrering
• Graviditet

---

Almindelige (godartede) årsager

Årsag	Typiske tegn
Irritabel tarm (IBS)	Slim + oppustethed, vekslende afføring, mavesmerter der bedres efter toiletbesøg
Hæmorider	Slim + frisk rødt blod, evt. fremfald, kløe
Analfissur	Slim + smerter ved afføring, lille blødning
Kronisk forstoppelse	Slim omkring hård afføring
Mave-tarm-infektion	Akut slim + diarré, evt. feber - typisk Salmonella, Campylobacter, Shigella

---

Alvorlige årsager der kræver hurtig udredning

Slim i afføringen kan også være et tidligt tegn på:

• Inflammatorisk tarmsygdom (IBD) - colitis ulcerosa og Morbus Crohn debuterer ofte med slim + blod + diarré.
• Tarmpolypper - særligt store villøse adenomer kan udskille store mængder slim.
• Tarmkræft - slim sammen med blod og et ændret afføringsmønster er et alarmsymptom. Jo længere det står på, jo mere taler det for udredning, men du skal ikke vente på, at en bestemt uge-grænse er nået.
• Divertikulitis - slim + smerter i venstre side + feber.
• Rektal prolaps - kontinuerligt slim/lækage.

---

Hvornår skal du søge læge?

Synligt blod i afføringen skal vurderes af en læge uden ventetid, uanset hvor længe slimen har stået på. Ring 112 ved store mængder frisk blod, ved sort, tjæreagtig afføring med svimmelhed eller bleghed, eller hvis du bliver alment påvirket (Patienthåndbogen, Sundhed.dk).

Kontakt derudover egen læge inden for kort tid ved:

• Slim + synligt blod i afføringen (kontakt lægen med det samme, ikke efter en observationsperiode)
• Slim med ændret afføringsmønster, der varer ved i uger (hyppigere, løsere, tyndere). Fire uger bruges som en praktisk grænse for, hvornår et ændret mønster bør udredes, ikke som en ventetid ved blødning
• Slim + utilsigtet vægttab
• Slim + mavesmerter eller natlige smerter
• Højere alder uden tidligere udredning, vurderet sammen med de øvrige fund
• Familiær disposition til tarmkræft eller IBD

---

Sådan udredes slim i afføringen

1. Anamnese og afføringsdagbog - frekvens, konsistens (Bristol-skala), blod, smerter.
2. Afføringsprøver - F-calprotectin (bidrager til at skelne IBS fra IBD; grænseværdien afhænger af assay og laboratorium, og en normal værdi udelukker ikke sygdom ved alarmsymptomer), F-Hb (immunokemisk blodtest), evt. dyrkning og parasitter.
3. Blodprøver - CRP, hæmoglobin, ferritin, leukocytter.
4. Koloskopi - vælges efter en samlet vurdering af symptomer, alarmsignaler, alder og prøvesvar som calprotectin eller F-Hb [2].
5. Sigmoideoskopi - kan være tilstrækkelig ved isolerede rektale symptomer.

---

Behandling

Behandlingen afhænger fuldstændig af årsagen:

• IBS: kostomlægning (FODMAP), fiberregulering, evt. spasmolytika.
• Hæmorider: kostfibre, elastikbehandling, evt. operation.
• IBD: medicinsk behandling hos gastroenterolog (5-ASA, immunmodulerende).
• Polypper: polypektomi ved koloskopi.
• Tarmkræft: kirurgi i samarbejde med onkologisk afdeling.

---

Behandling på Kirurgen.dk

Vi tilbyder udredning med koloskopi og sigmoideoskopi efter lægehenvisning. Spørgsmål om henvisning, dækning og pris afklares med klinikken eller egen læge før forløbet; se kontakt. Læs også vores artikler om blødning fra endetarmen og tarmpolypper.

---

Referencer

1. Johansson MEV, Sjövall H, Hansson GC. The gastrointestinal mucus system in health and disease. Nat Rev Gastroenterol Hepatol 2013;10(6):352–61. PMID: 23478383
2. Rao SSC, Bharucha AE, Chiarioni G, et al. Anorectal disorders. Gastroenterology 2016;150(6):1430–42.
3. Lacy BE, Mearin F, Chang L, et al. Bowel disorders (Rome IV). Gastroenterology 2016;150(6):1393–407.
4. Vasen HFA, et al. Revised guidelines for the clinical management of Lynch syndrome. Gut 2013;62(6):812–23.