Kløe i endetarmen (pruritus ani)

Kløe i endetarmen (pruritus ani): Årsager, udredning og behandling

Kløe omkring endetarmen - med det medicinske navn pruritus ani - er en hyppig, men ofte underrapporteret henvendelsesårsag, fordi symptomet opleves pinligt [1]. Hvor mange der reelt har det, er dårligt belyst, netop fordi mange ikke søger læge. I mange tilfælde findes der en årsag, som kan behandles, og en målrettet undersøgelse kan afklare, hvad der ligger bag symptomerne.

---

Hvad er pruritus ani?

Pruritus ani er en intens kløe eller brænden i og omkring endetarmsåbningen. Man skelner mellem to former:

• Sekundær - kløen skyldes en konkret tilstand som hæmorider, analfissur (en rift i endetarmsåbningen), analfistel (en unaturlig gang fra endetarmen ud til huden), eksem, svampeinfektion eller lækage af afføring og slim.
• Primær (idiopatisk) - ingen enkelt årsag kan påvises. En ond cirkel af kløe, kradsen, hudirritation og endnu mere kløe er med til at vedligeholde symptomet.

Kilderne opgør fordelingen mellem de to former forskelligt, så der er ikke et sikkert tal for, hvor stor en andel der har en påviselig årsag.

---

De hyppigste årsager

Kategori	Eksempler
Sygdom i endetarm og analkanal	Hæmorider, analfissur, analfistel, fremfald af endetarmen
Hudsygdom	Kontakteksem (fx reaktion på sæbe, parfume eller creme), psoriasis, lichen sclerosus (en hudsygdom med hvidlige, sarte hudområder)
Infektion	Svampeinfektion (candida), streptokokker, børneorm, kønsvorter forårsaget af humant papillomavirus (HPV)
Lækage	Utilsigtet lækage af afføring eller slim, som irriterer huden
Kost	Kaffe, te, cola, øl, citrus, krydret mad, mælk, chokolade kan hos nogle forværre kløen [3]
Hygiejne	Overdreven vask, vådservietter med parfume, sæberester

---

Hvornår skal du søge læge?

Der er ingen fast ventetid, du skal overholde. Kontakt egen læge eller en kirurgisk speciallæge ved:

• Kløe, der er vedvarende, tilbagevendende eller giver betydelige gener
• Samtidig blødning fra endetarmen (læs mere)
• Synlige knuder, sår eller hudforandringer
• Slim eller utilsigtet afføring i undertøjet
• Kløe om natten, der vækker dig. Det er et uspecifikt symptom, men ses blandt andet ved børneorm

Ved alarmtegn bør du søge læge tidligere end ellers. Akutte, stærke smerter, hævelse eller feber kræver hurtig lægevurdering, da det kan være tegn på en byld.

---

Sådan undersøges pruritus ani

Undersøgelsen kan omfatte følgende, afhængigt af dine symptomer og fund:

1. Samtale om symptomer, hygiejne og kost - kan afdække mulige udløsende faktorer, men peger ikke altid på en årsag.
2. Inspektion og fingerundersøgelse af endetarmen - vurderer huden og finder blandt andet rift, eksem og udvendige knuder. En fingerundersøgelse kan ikke sikkert påvise eller udelukke indvendige hæmorider.
3. Anoskopi - undersøgelse med et kort instrument, som giver indblik i området ca. 5-6 cm ind fra analkanten.
4. Målrettede prøver - fx podning ved mistanke om infektion.
5. Vævsprøve (biopsi) ved atypiske eller vedvarende hudforandringer, ved suspekte fund eller ved diagnostisk tvivl.
6. Kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) er ikke en rutineundersøgelse ved kløe alene. Den bruges, når symptomer, alarmtegn, alder, prøvesvar og den samlede lægelige vurdering taler for det.

---

Behandling

Almene råd (løser problemet for mange) [4]:

• Skift hygiejne: Skyl med lunkent vand uden sæbe, og dup tørt med et blødt håndklæde. Undgå vådservietter.
• Bomuldsundertøj, undgå stramt tøj og syntetiske stoffer.
• Kost: Hvis du oplever en sammenhæng mellem bestemte fødevarer og kløen, kan du prøve at begrænse eller udelade netop dem. En kort dagbog over mad og symptomer gør sammenhængen lettere at se, og fødevarerne kan genintroduceres én ad gangen. Der er ikke grundlag for en generel eliminationsdiæt.
• Stop med at kradse - klip neglene korte, brug evt. bomuldshandsker om natten.
• Ved lækage af afføring eller slim kan en neutral barrierecreme beskytte huden, og regulering af afføringens konsistens med kost, væske og eventuelt fibertilskud mindsker irritationen.

Medicinsk behandling:

• Hydrocortison 1 % creme kan bruges kortvarigt på den udvendige hud ved akut eksem efter lægelig vurdering [2]. Vedvarende brug af binyrebarkhormon uden diagnose frarådes. Ved en specifik hudsygdom lægges en særskilt behandlingsplan.
• Svampecreme anvendes, når der er klinisk eller mikrobiologisk begrundet mistanke om svampeinfektion, ikke som standardbehandling af al kløe.
• Børneorm behandles efter aktuel vejledning fra læge eller apotek, og hele husstanden behandles ofte samtidig. Valg af middel afhænger blandt andet af alder og graviditet.

Behandling af underliggende kirurgisk årsag:

• Hæmorider grad I-II og udvalgte tilfælde af grad III kan behandles med McGivney elastikbehandling i klinikken, når konservativ behandling ikke har været tilstrækkelig. Grad III betyder, at hæmoriden falder frem og skal hjælpes på plads med fingeren, mens grad IV er et vedvarende fremfald, der ikke kan skubbes tilbage.
• Operation vurderes individuelt ved udtalte gener, stort fremfald, en betydelig udvendig komponent eller manglende effekt af anden behandling. Graden alene afgør ikke behandlingsvalget. Se også patientinformation om hæmorider fra det amerikanske kolorektalkirurgiske selskab.
• Analfissur: regulering af afføringen og lokal behandling, fx diltiazem-salve. Hvis det ikke virker, kan en specialist vurdere behandling med botulinumtoksin eller operation ud fra en individuel vurdering. Se også Lægehåndbogen om analfissur.
• Analfistel: kirurgisk fistelbehandling.

---

Behandling på Kirurgen.dk

Vi udreder og behandler almindelige årsager i endetarm og analkanal - fra hæmorider og rifter til fistler - efter henvisning fra egen læge. Spørgsmål om henvisning, dækning og pris afklares med klinikken eller egen læge før forløbet; se kontakt. Læs også vores artikler om hæmorider og analfissur.

---

Referencer

1. Nasseri YY, Osborne MC. Pruritus ani: diagnosis and treatment. Gastroenterol Clin North Am 2013;42(4):801–13.
2. Markell KW, Billingham RP. Pruritus ani: etiology and management. Surg Clin North Am 2010;90(1):125–35.
3. Daniel GL, et al. Pruritus ani: causes and concerns. Dis Colon Rectum 1994;37(7):670–4.
4. Siddiqi S, Vijay V, Ward M, Mahendran R, Warren S. Pruritus ani. Ann R Coll Surg Engl 2008;90(6):457–63.
5. Lægehåndbogen. Analkløe (opdateret 2. september 2025). sundhed.dk
6. Primary Care Dermatology Society (britisk klinisk vejledning). Pruritus ani. https://www.pcds.org.uk/clinical-guidance/pruritus-ani
7. British Association of Dermatologists (britisk patientinformation). Pruritus ani. https://www.bad.org.uk/pils/pruritus-ani