Tarm-hjerne-aksen: hvad forskningen viser om tarm og humør

Tarm-hjerne-aksen: Hvad viser forskningen om tarmflora, humør og mental sundhed?

Forfatter: Dr. Bahir Hadi, speciallæge i kirurgi, PhD · Dato: Juni 2026

---

Resumé

Tarm-hjerne-aksen betegner den tovejs biokemiske kommunikation, der foregår mellem centralnervesystemet (hjernen) og det enteriske nervesystem (tarmen). Forskning – primært fra dyrestudier og mindre humane forsøg – tyder på, at tarmbakteriernes sammensætning kan påvirke hjernens funktion, stressrespons og følelsesmæssig regulering. Feltet udvikler sig hurtigt, men store dele af mekanismerne er stadig forskningsområder og ikke fastslåede kliniske sammenhænge. Denne artikel gennemgår, hvad vi ved, hvad der stadig er usikkert, og hvad de kliniske data siger om såkaldte "psykobiotika" ved angst og depression.

---

Introduktion

Har du nogensinde haft "sommerfugle i maven", når du var nervøs, eller følt dig utilpas i maven under stress? Det er ikke bare billedsprog – der findes en reel biologisk kommunikationsvej mellem tarm og hjerne.

Tarmen omtales populært som en "anden hjerne", fordi det enteriske nervesystem indeholder mange nerveceller og kan fungere delvist selvstændigt. Det er dog en billedlig betegnelse, ikke en bogstavelig anatomisk eller funktionel ækvivalent til hjernen. Man har længe vidst, at hjernen sender signaler ned til tarmen. Nyere forskning undersøger, i hvilket omfang og hvordan signaler også går den anden vej – fra tarmbakterier til hjerne – men dette er fortsat et aktivt forskningsfelt med mange ubesvarede spørgsmål om årsag og virkning hos mennesker. Læs også probiotika i kapselform og naturlig probiotika gennem maden.

---

Hvordan kan tarmen kommunikere med hjernen? (forskningsområder)

Prækliniske studier (primært i dyremodeller) og enkelte humane forsøg har foreslået flere mulige veje, som tarmbakterier kan påvirke centralnervesystemet igennem. Det er vigtigt at understrege, at meget af dette er vist i dyremodeller og endnu ikke er fuldt overført eller bekræftet hos mennesker.

1. Vagusnerven

Vagusnerven forbinder hjernestammen med mave-tarm-kanalen. I dyrestudier har man vist, at ændringer i tarmbakterier kan påvirke vagusnervens aktivitet, og at denne nerve blandt andet forbinder til hjerneområder involveret i frygt og følelsesregulering, som amygdala og hippocampus [1]. Hvor stor betydning dette har for menneskers adfærd og psykiske symptomer, er fortsat under undersøgelse.

2. Neurotransmittere og gut-derived serotonin

Tarmbakterier kan påvirke dannelsen af signalstoffer. Bedst underbygget er serotonin: i forsøg med bakteriefrie mus og i cellestudier øgede bestemte sporedannende tarmbakterier serotoninproduktionen i tarmens enterokromaffine celler og påvirkede tarmens motorik og blodpladefunktion [2]. Det er dyre- og laboratoriedata, ikke behandlingsforsøg hos mennesker. Størstedelen af kroppens perifere serotonin dannes i tarmen, hvor det primært har lokale funktioner. Perifer serotonin krydser ikke blod-hjerne-barrieren og kan ikke sidestilles med hjernens egen signalstofomsætning. Nogle tarmbakterier kan desuden danne GABA i laboratoriet, og generne for GABA-dannelse er påvist aktive i afføringsprøver fra mennesker. Det, der findes hos mennesker, er indtil videre sammenhænge i observationer, ikke en påvist effekt på hjernen [8].

3. Immunforsvaret og kortkædede fedtsyrer (SCFA)

Når tarmbakterier nedbryder kostfibre, dannes blandt andet kortkædede fedtsyrer som butyrat, acetat og propionat. I dyre- og cellestudier ser disse stoffer ud til at kunne påvirke inflammation og barrierefunktioner, herunder dele af blod-hjerne-barrieren [3]. Der er observeret sammenhænge mellem lavgradig inflammation og depression i kliniske populationer, men det er en association og ikke bevist, at tarmens kortkædede fedtsyrer hos mennesker direkte forebygger eller behandler depression [4].

---

Hvad siger forskningen om "psykobiotika"?

Begrebet psykobiotika er foreslået i den videnskabelige litteratur til at beskrive probiotiske eller præbiotiske stoffer, der teoretisk kan påvirke mental sundhed via tarm-hjerne-aksen [5]. Det er en forskningsbetegnelse for et felt under udvikling – ikke en dokumenteret eller godkendt behandlingsform for angst eller depression.

Hvad viser studierne indtil videre?

Enkelte mindre randomiserede forsøg med specifikke probiotiske stammer har undersøgt effekt på angst-, depressions- og stressrelaterede symptomer, herunder hos patienter med samtidig IBS [6]. Resultaterne er blandede og varierer med stamme, dosis, patientgruppe og måleredskab. Der findes ikke aktuelt en stamme eller et produkt, der kan anbefales som dokumenteret behandling af angst eller depression, og psykobiotika erstatter ikke etableret psykiatrisk udredning og behandling.

Kost og mikrobiomets diversitet

Et kontrolleret studie har undersøgt effekten af en kost rig på fermenterede fødevarer og fundet en stigning i mikrobiomets diversitet samt et fald i visse inflammatoriske markører hos raske deltagere over en afgrænset periode [7]. Fund af denne art er interessante, men et enkelt studie hos en specifik, rask population er ikke bevis for en generel sammenhæng mellem fermenteret mad og bedre mental sundhed, og resultatet er ikke automatisk overførbart til patienter med angst eller depression.

---

Konklusion

Tarm-hjerne-aksen er et reelt og aktivt forskningsfelt, hvor der er fundet biologisk plausible kommunikationsveje mellem tarmbakterier og nervesystem – primært i dyremodeller og mindre humane studier. Det er endnu ikke dokumenteret, at man kan behandle angst eller depression målrettet ved at ændre tarmfloraen, og "psykobiotika" er ikke en etableret klinisk behandling. En varieret kost, herunder gerne fermenterede fødevarer efter individuel tolerance, kan indgå i en sund livsstil, men bør ikke præsenteres som dokumenteret behandling af psykiske symptomer. Ved vedvarende angst eller depression bør man søge relevant udredning og behandling hos læge eller psykiater/psykolog.

---

Behandling og udredning på Kirurgen.dk

Vi udreder mave-tarm-symptomer med koloskopi, gastroskopi, cøliaki-screening og fæces-calprotectin. Læs også: Probiotika i kapselform, Naturlig probiotika gennem maden, Tarmflora, probiotika og IBS, SIBO, Low FODMAP-diæt ved IBS.

---

Referencer

1. Cryan JF, et al. The Microbiota-Gut-Brain Axis. Physiol Rev 2019;99(4):1877–2013.
2. Yano JM, et al. Indigenous bacteria from the gut microbiota regulate host serotonin biosynthesis. Cell 2015;161(2):264–76.
3. Dalile B, et al. The role of short-chain fatty acids in microbiota-gut-brain communication. Nat Rev Gastroenterol Hepatol 2019;16(8):461–78.
4. Foster JA, Neufeld KM. Gut-brain axis: how the microbiota could influence anxiety and depression. Trends Neurosci 2013;36(5):305–12.
5. Dinan TG, et al. Psychobiotics: a novel class of psychotropic. Biol Psychiatry 2013;74(10):720–6.
6. Pinto-Sanchez MI, et al. Bifidobacterium longum NCC3001 reduces depression scores and alters brain activity: a pilot study in patients with irritable bowel syndrome. Gastroenterology 2017;153(2):448–59.
7. Wastyk HC, et al. Gut-microbiota-targeted diets modulate human immune status. Cell 2021;184(16):4137–53.
8. Strandwitz P, Kim KH, Terekhova D, et al. GABA-modulating bacteria of the human gut microbiota. Nat Microbiol 2019;4(3):396-403.