Naturlig probiotika gennem maden: Hvad siger de store kliniske studier?

Naturlig probiotika gennem maden: Hvad siger evidensen?

---

Resumé (Abstract)

Fermenterede fødevarer som yoghurt, kefir, kombucha, surkål og kimchi har vundet stor popularitet som naturlig kilde til gavnlige mikroorganismer. Men fermenteret er ikke det samme som probiotisk: for at et produkt kan kaldes probiotisk, skal det indeholde levende, identificerede mikroorganismer i en dokumenteret gavnlig mængde. Denne artikel gennemgår, hvad vi faktisk ved om de mest almindelige fermenterede fødevarer, og hvor evidensen er svag eller mangelfuld.

---

Introduktion

Før industrialiseringen og opfindelsen af kosttilskud fik mennesker en del af deres bakterieindtag gennem fermentering — en gammel konserveringsmetode, hvor bakterier og gærsvampe nedbryder kulhydrater i maden.

Når vi spiser fermenteret mad, indtager vi mikroorganismer i deres naturlige fødevarematrix. Men langt fra alle fermenterede produkter indeholder levende bakterier i den færdige vare (pasteurisering og varmebehandling kan dræbe dem), og selv når bakterierne er levende, er det ikke givet, at de er dokumenteret gavnlige eller kan overleve turen gennem mavesyren. Læs også vores artikel om probiotika i kapselform og oversigten om tarmflora, probiotika og IBS.

---

De mest almindelige fermenterede fødevarer

1. Kefir

Kefir er en syrlig drik lavet ved at fermentere mælk med kefirkorn (en kultur af bakterier og gær).

• Hvad indeholder den? Typisk en sammensætning af Lactobacillus- og Leuconostoc-arter, Acetobacter samt gærsvampe. Den præcise sammensætning varierer betydeligt mellem produkter og hjemmelavede kulturer.
• Evidens: Nogle mindre studier peger på en positiv effekt på tarmens mikrobielle sammensætning og enkelte inflammationsmarkører, men resultaterne er ikke ensartede, og der mangler store, veldesignede forsøg der kan bekræfte kliniske effekter som lavere kolesterol.

2. Traditionel yoghurt og syrnede mælkeprodukter

Det er afgørende at skelne mellem pasteuriseret industri-yoghurt, hvor eventuelle bakterier er dræbt ved opvarmning, og yoghurt med levende, aktive kulturer.

• Hvad indeholder den? Standardmæssigt Lactobacillus bulgaricus og Streptococcus thermophilus; nogle produkter er tilsat Lactobacillus acidophilus og Bifidobacterium.
• Evidens: Yoghurt med levende kulturer indeholder mindre laktose og ser ud til at kunne tolereres bedre af nogle med laktoseintolerance. Observationelle studier har fundet en sammenhæng mellem regelmæssigt yoghurtindtag og lavere risiko for type 2-diabetes, men association er ikke det samme som årsag, og der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at kalde yoghurt en etableret metode til at forbedre insulinfølsomhed eller blodtryk.

3. Kimchi og surkål (fermenterede grøntsager)

Kimchi og surkål fremstilles ved vild fermentering, hvor grøntsagernes egne bakterier — typisk Leuconostoc, Lactobacillus plantarum og Lactobacillus sakei — modner maden.

• Evidens: Enkelte kontrollerede studier har undersøgt sammenhænge mellem kimchi-indtag og markører som kropsvægt eller blodtryk hos udvalgte populationer, men resultaterne er ikke konsistente nok til at konkludere en generel, etableret effekt på insulinfølsomhed, blodtryk eller kolesterol. Kimchi og surkål er desuden ofte høje i salt og i visse FODMAP-grupper, hvilket kan give symptomer hos følsomme personer.

4. Kombucha

Kombucha er en fermenteret te, brygget med en SCOBY (en kultur af bakterier og gær).

• Hvad indeholder den? Primært eddikesyrebakterier, mælkesyrebakterier, gærstammer og antioxidanter fra teen. Kombucha kan indeholde rester af alkohol og sukker, som varierer mellem produkter og brygninger.
• Evidens: Der findes overvejende laboratorie- og dyrestudier samt få, små humane studier. Der mangler store, kontrollerede forsøg, før specifikke sundhedspåstande kan bekræftes hos mennesker.

---

Vigtige forbehold

Fermenteret er ikke det samme som probiotisk

Et fermenteret produkt indeholder ikke nødvendigvis levende bakterier ved indtagelse, og selv hvis det gør, er bakteriestammerne sjældent identificerede eller dokumenteret i den mængde, produktet reelt indeholder. Betegnelsen "probiotisk" bør forbeholdes produkter med dokumenteret, levende og identificeret indhold.

Fermenteret er ikke automatisk low-FODMAP

Fermenteringsprocessen kan i nogle tilfælde reducere indholdet af visse FODMAP'er, men det gælder langt fra alle produkter. Mange fermenterede fødevarer kan stadig indeholde betydelige mængder FODMAP, laktose eller andre stoffer, der giver symptomer hos personer med IBS.

Indholdet varierer betydeligt

Sukker-, alkohol-, histamin-, laktose- og FODMAP-indhold i fermenterede fødevarer varierer meget mellem produkter, mærker og fremstillingsmetoder. Personer med histaminintolerance, laktoseintolerance eller IBS bør være opmærksomme på denne variation og vurdere tolerance individuelt.

---

Konklusion

Fermenterede fødevarer kan indgå som en del af en varieret kost, men de er ikke en dokumenteret behandling af IBS, IBD eller andre tilstande, og de bør ikke omtales som den mest effektive eller naturlige vej til probiotika generelt. Effekten afhænger af det konkrete produkt, dets indhold af levende og identificerede mikroorganismer, og den enkeltes tolerance.

---

Behandling og udredning på Kirurgen.dk

Vi udreder mave-tarm-symptomer med koloskopi, gastroskopi, cøliaki-screening og fæces-calprotectin. Læs også: Probiotika i kapselform, Tarmflora, probiotika og IBS, Kronisk diaré, Kronisk forstoppelse, SIBO, Low FODMAP-diæt ved IBS.

---

Referenceliste

1. American Gastroenterological Association (AGA). AGA Clinical Practice Guidelines on the Role of Probiotics in the Management of Gastrointestinal Disorders. Su GL et al. Gastroenterology 2020;159:697-705.
2. American College of Gastroenterology (ACG). ACG Clinical Guideline: Management of Irritable Bowel Syndrome. 2021.
3. British Society of Gastroenterology (BSG). BSG Guidelines on the Management of Irritable Bowel Syndrome. 2021.
4. World Gastroenterology Organisation (WGO). WGO Global Guidelines: Probiotics and Prebiotics. 2023.