Probiotika i kapselform: Hvad siger de store kliniske studier?

Probiotika i kapselform: Hvad siger de kliniske studier egentlig?

---

Resumé (Abstract)

Probiotika i kapselform markedsføres ofte som en universel løsning på alt fra oppustethed til mentalt velvære. Kigger man på de randomiserede kontrollerede studier (RCT'er), er virkeligheden mere nuanceret. Effekten er ikke ensartet, men stamme-, dosis-, kombinations- og indikationsspecifik: evidens for én stamme kan ikke overføres til andre stammer eller til probiotika generelt. Denne artikel gennemgår evidensen på tværs af de mest undersøgte områder og de faglige retningslinjer, der vurderer den.

---

Introduktion

Vores tarme huser milliarder af mikroorganismer, som spiller en rolle for vores sundhed. Når vi tager probiotika i kapselform, tilfører vi levende bakterier til dette økosystem. Men der er stor forskel på at tage et kosttilskud for at "støtte sundheden" og på at have dokumentation for, at en bestemt stamme i en bestemt dosis virker ved en bestemt tilstand. Et produkt uden angivet stammebetegnelse kan ikke kobles til stamme-specifik dokumentation.

Læs også vores oversigt om tarmflora, probiotika og IBS.

---

Kliniske resultater: Hvad viser studierne?

1. Beskyttelse af tarmen under antibiotikakur

Antibiotika rammer både sygefremkaldende og gavnlige tarmbakterier, hvilket ofte fører til diarré. Studier peger på, at bestemte stammer — særligt Lactobacillus rhamnosus GG eller gærsvampen Saccharomyces boulardii — kan reducere risikoen for antibiotika-associeret diarré, når de tages sideløbende med antibiotikakuren. Om de også forebygger infektion med Clostridioides difficile, er mere usikkert: metaanalyser peger på en mulig effekt hos patienter med høj risiko, men studierne er uensartede, og hverken europæiske eller amerikanske retningslinjer anbefaler probiotika rutinemæssigt til dette formål.

2. Irritabel tyktarm (IBS)

Irritabel tyktarm er en af de hyppigste årsager til, at folk køber probiotika. Her er evidensen heterogen, og de store selskaber vurderer den forskelligt:

• AGA (2020) anbefaler kun probiotika ved IBS inden for rammerne af kliniske forsøg, fordi den samlede evidens vurderes for usikker til en generel klinisk anbefaling.
• ACG (2021) fraråder probiotika til behandling af de samlede IBS-symptomer. Anbefalingen er betinget og bygger på evidens af meget lav kvalitet.
• BSG (2021) vurderer, at probiotika som gruppe kan have effekt på samlede symptomer og mavesmerter, men at ingen bestemt art eller stamme kan anbefales. Retningslinjen finder det rimeligt at prøve probiotika i op til 12 uger og stoppe igen, hvis symptomerne ikke bedres. Anbefalingen er svag og bygger på evidens af meget lav kvalitet. Resultater for én stamme kan ikke overføres til andre.

Uenigheden mellem retningslinjerne er ikke dokumentation for en klasseeffekt af probiotika eller for et bestemt produkt [2,3].

Der findes ikke én stamme, der kan udpeges som generelt førstevalg ved IBS. Kombinationspræparater med flere stammer er undersøgt i visse studier, men resultaterne kan ikke generaliseres til alle multistamme-produkter.

3. Kronisk forstoppelse

Nogle studier har undersøgt probiotikas effekt på tarmens passagetid og afføringsfrekvens ved kronisk forstoppelse. Resultaterne varierer betydeligt mellem stammer og produkter, og der er ikke belæg for en generel, tal-fast effekt der gælder for probiotika som gruppe. Eventuel effekt bør altid ses i forhold til den specifikke stamme og dosis, der er testet i det pågældende studie.

4. Kroniske tarminflammationer (IBD)

Ved de kroniske betændelsestilstande i tarmen er probiotika ikke dokumenteret standardbehandling:

• Colitis ulcerosa: Nogle studier har undersøgt bestemte probiotikastammer som supplement til standardbehandling ved mild til moderat sygdom, men evidensen er begrænset og ikke tilstrækkelig til at anbefale probiotika som standardbehandling.
• Crohns sygdom: Her har placebo-kontrollerede forsøg generelt ikke vist nogen sikker effekt af probiotika.

5. Tarm-hjerne-aksen: Mental sundhed

Forskningsfeltet omkring såkaldte "psykobiotika" undersøger, om bestemte bakteriestammer kan påvirke symptomer på angst, depression eller søvn. Enkelte metaanalyser har fundet statistiske sammenhænge, men feltet er præget af stor heterogenitet i stammer, doser og studiekvalitet, og der mangler store, langvarige forsøg. Resultaterne bør opfattes som et forskningsfelt under udvikling — ikke som dokumentation for, at probiotika kan bruges som behandling af psykiske lidelser.

---

Det tekniske hjørne: Hvad har betydning for en kapsels virkning?

To forhold har betydning for, om bakterierne i en kapsel når frem til tarmen:

1. Syre-resistens: Mavesyre er stærkt sur (pH ca. 1,5-3,5) og kan slå ubeskyttede bakterier ihjel. Nogle kapsler er derfor enterisk coatede (syrefaste), så de først opløses i tarmens mere neutrale miljø.
2. CFU (Colony Forming Units): CFU angiver antallet af levende bakterier og er kun meningsfuldt i sammenhæng med den specifikke stamme, dosis og holdbarhed, der er undersøgt i et givent studie. Et højt CFU-tal er ikke i sig selv et kvalitets- eller effektbevis, og der findes ikke en generel dosisanbefaling, der gælder for probiotika som gruppe.

---

Sikkerhed

Probiotika er almindeligvis veltolereret hos raske personer. Der er beskrevet særlige risici hos personer med svær sygdom, betydelig immunsuppression, centralt venekateter eller kompromitteret tarmbarriere, hvor bakterierne i sjældne tilfælde har kunnet give anledning til infektion. Ved sådanne tilstande bør brug af probiotika vurderes individuelt med behandlende læge.

---

Konklusion

Probiotika er ikke én ensartet behandling, og der findes ikke en generel "referencestandard"-anbefaling, der gælder på tværs af stammer og tilstande. Evidensen er stærkest for udvalgte stammer ved forebyggelse af antibiotika-associeret diarré. Ved IBS er evidensen heterogen, og AGA, ACG og BSG er ikke enige i deres anbefalinger. Ved IBD, kronisk oppustethed og som generel "tarmsundhedskur" er probiotika ikke dokumenteret standardbehandling. Valg af et konkret produkt bør tage udgangspunkt i den specifikke stamme, dosis og indikation, der er undersøgt.

---

Behandling og udredning på Kirurgen.dk

Vi udreder mave-tarm-symptomer med koloskopi, gastroskopi, cøliaki-screening og fæces-calprotectin. Læs også: Tarmflora, probiotika og IBS, Kronisk diaré, Kronisk forstoppelse, SIBO, Low FODMAP-diæt ved IBS.

---

Referenceliste

1. American Gastroenterological Association (AGA). AGA Clinical Practice Guidelines on the Role of Probiotics in the Management of Gastrointestinal Disorders. Su GL et al. Gastroenterology 2020;159:697-705.
2. American College of Gastroenterology (ACG). ACG Clinical Guideline: Management of Irritable Bowel Syndrome. 2021.
3. Vasant DH, Paine PA, Black CJ, et al. British Society of Gastroenterology guidelines on the management of irritable bowel syndrome. Gut 2021;70(7):1214-1240. PMID 33903147. doi.org/10.1136/gutjnl-2021-324598 - gut.bmj.com/content/70/7/1214
4. World Gastroenterology Organisation (WGO). WGO Global Guidelines: Probiotics and Prebiotics. 2023.