Fordøjelsen og fordøjelseskanalen

Fordøjelsen: Sådan virker mave-tarmkanalen - fra mund til endetarm

Fordøjelsen er den proces, hvor kroppen nedbryder mad og drikke til mindre molekyler, der kan optages i blodet og bruges som energi, byggesten eller signalstoffer. Fordøjelseskanalen (gastrointestinalkanalen) er cirka 8-9 meter lang fra mund til endetarm og huser et meget stort antal bakterier - vores tarmflora, hvis sammensætning varierer betydeligt fra person til person. Hvor lang tid maden er om at passere kanalen, varierer betydeligt fra person til person og hænger sammen med både kostmønster og tarmflorasammensætning [1].

---

Fordøjelseskanalens fem hovedafsnit

Afsnit	Omtrentlig længde	Hovedfunktion
Mund og spiserør	ca. 25 cm	Tygning, spytamylase, transport
Mavesæk	ca. 25 cm (rummer typisk 1-4 L)	Syre, pepsin, mekanisk nedbrydning, opbevaring
Tyndtarm (duodenum, jejunum, ileum)	ca. 6-7 m	Hovedsted for fordøjelse og næringsoptag
Tyktarm (kolon)	ca. 1,5 m	Vandresorption, elektrolytbalance, bakteriel fermentering
Endetarm og analkanal	ca. 15-20 cm	Opbevaring og tømning af afføring

Længdemålene er gennemsnitsværdier fra anatomiske studier og varierer fra person til person.

---

De 4 faser af fordøjelsen

1. Mundhulen - start på fordøjelsen:

• Tygning øger overfladearealet, så fordøjelsesenzymer lettere kan arbejde.
• Spytamylase påbegynder stivelsesnedbrydning.
• Lipase fra tungen bidrager til fedtnedbrydning, særligt hos spædbørn.
• Spyt indeholder også lysozym (antibakterielt) og immunoglobulin A.

2. Mavesækken - syremiljø og opbevaring:

• Producerer saltsyre i mængder, der varierer med måltidets størrelse og sammensætning, hvilket skaber et stærkt surt miljø i mavesækken.
• Pepsin nedbryder proteiner.
• Intrinsic factor er nødvendigt for B12-optag i ileum.
• Mavesækken tømmer sig typisk i løbet af nogle timer afhængigt af måltidets sammensætning (fedt forsinker tømningen).

3. Tyndtarmen - hovedscenen:

• Duodenum modtager galdesyrer fra galdeblæren og enzymer fra bugspytkirtlen.
• Jejunum og ileum står for hovedparten af næringsoptaget via et overfladeareal, der er kraftigt forstørret af tarmens villi og mikrovilli.
• Galdesyrer emulgerer fedt; lipase, amylase, proteaser færdiggør nedbrydningen.
• B12 og galdesalte resorberes overvejende i den terminale ileum.

4. Tyktarmen - vand og bakterier:

• Optager størstedelen af det resterende vand fra tarmindholdet.
• Tarmfloraen fermenterer ufordøjede fibre til kortkædede fedtsyrer (butyrat, propionat, acetat), som blandt andet bruges som energikilde af kolonceller. Tarmfloraens sammensætning varierer langs tyktarmen og fra person til person, uden at den kan opdeles i faste, adskilte bakteriegrupper med hver sin funktion.
• Bakterier i tyktarmen bidrager til dannelsen af visse vitaminer, herunder K-vitamin og biotin.
• Afføringen ændrer konsistens på vejen gennem tyktarmen, fra mere flydende nær cøkum til mere fast nær endetarmen.

---

Vigtige hjælpeorganer

Organ	Bidrag
Lever	Producerer galde, omsætter stoffer fra blodet, der kommer fra tarmen (portåren)
Galdeblære	Lagrer og koncentrerer galde
Bugspytkirtel	Producerer fordøjelsesenzymer + bikarbonat + insulin/glukagon

---

Tarm-hjerne-aksen

Tarmen indeholder et stort antal nerveceller, organiseret i det såkaldte "enteriske nervesystem". Dette system omtales undertiden populært som "den anden hjerne" - en metafor for, at tarmen kan regulere en del af sin egen funktion uafhængigt af hjernen, ikke en bogstavelig beskrivelse af et selvstændigt hjerneorgan. Tarmen indeholder desuden celler, der producerer serotonin, og forskning peger på et samspil mellem tarm og hjerne (tarm-hjerne-aksen), som kan være med til at forklare, hvorfor stress kan påvirke symptomer som IBS, oppustethed eller diarré. Sammenhængen mellem tarmflora og psykisk helbred er et aktivt forskningsområde, og fund om association skal ikke tolkes som bevist årsagssammenhæng [2].

---

Hvad kan gå galt?

Niveau	Eksempler på sygdom
Spiserør	GERD-reflux, eosinofil øsofagitis, synkebesvær
Mavesæk	Mavesår, Helicobacter pylori, ventrikelcancer
Tyndtarm	Cøliaki, SIBO, Crohn, galdesyremalabsorption
Tyktarm	IBD, IBS, tarmpolypper, tarmkræft, divertikler
Endetarm/anus	Hæmorider, analfissur, analfistel

---

Hvordan holder du fordøjelsen sund?

• Fiberindtag i tråd med de generelle kostråd (fuldkorn, grøntsager, bælgfrugter)
• Rigeligt væskeindtag tilpasset behov og aktivitetsniveau
• Regelmæssig fysisk aktivitet - kan understøtte tarmmotiliteten
• Begræns rødt og forarbejdet kød (WHO-anbefaling)
• Probiotika kan overvejes i visse situationer, for eksempel efter antibiotikabehandling, men er ikke en generel standardbehandling ved IBS
• Stresshåndtering - meditation, søvn, regelmæssighed
• Undgå rygning og overdreven alkohol

---

Behandling og udredning på Kirurgen.dk

Vi udreder hele fordøjelseskanalen med oral og nasal gastroskopi, koloskopi og sigmoideoskopi. Læs også: Mavesår, Oppustet mave, IBD-oversigt, Irritabel tarm.

---

Referencer

1. Asnicar F, Leeming ER, Dimidi E, et al. Blue poo: impact of gut transit time on the gut microbiome using a novel marker. Gut 2021;70(9):1665–74. DOI: 10.1136/gutjnl-2020-323877. PubMed Interventionsstudie, der måler tarmens passagetid med en blå farvemarkør og kobler passagetiden til tarmflorasammensætning og kost.
2. Mayer EA, Tillisch K, Gupta A. Gut/brain axis and the microbiota. J Clin Invest 2015;125(3):926–38. PubMed